In der Nachbarschaft wurde ein Grundstück gerodet. Die Wurzeln bildeten einen kleinen Berg neben dem Bürgersteig, an dem ich über Monate immer wieder vorbei ging.
Eines schönen Tages stach mir dann eine Wurzel ins Auge. Aufgrund der besonderen Wuchsmerkmale schien mir der Klumpen sehr verheißungsvoll!
Nach dem Entrinden stellte sich für mich die Frage wie ich möglichst viel des tollen, inneren Holzbildes sichtbar machen könnte?
Da kam mir die Idee des Wurzel-Puzzles - aber wie sägt man einen Körper halbwegs rechtwinkelig auf, der nur aus Vorsprüngen und Freiformflächen besteht? Wie trocknet man das Holz, damit es nicht reisst und man nicht noch zwei Jahre mit der Bearbeitung warten muss?
Wie kann man einen sehr dünnen Sägeschnitt erreichen, damit die Außenkontur der Wurzel einigermaßen erhalten bleibt?
Wo schneidet man und wieviel Teile sollen es werden?
Zum Glück gab es auf alle Fragen eine Antwort und am Schluß sogar eine Wortneuschöpfung aus Wurzel und Puzzle :-)
Wer glaubt, dass es doch ein Leichtes sei, 21 Teile zu puzzeln, dem sei gesagt, dass die einzelnen Teile bis zu sechs Seiten haben, in zwei Ebenen angeordnet sind und manchmal wackelt es auch ein wenig ...
A plot of land in the neighbourhood was being cleared. The roots had been piled into a little mound beside the pavement, which I walked past again and again over the course of several months.
Then one fine day a particular root caught my eye. Its unusual growth made the lump look very promising indeed!
Once I had stripped off the bark, the question became: how could I reveal as much of the gorgeous grain hidden inside as possible?
That's when the idea of a root puzzle came to me - but how do you saw a body made entirely of protrusions and free-form surfaces into roughly right-angled pieces? How do you dry the wood so it doesn't crack, without having to wait another two years before you can work it?
How do you achieve a saw cut thin enough that the root's outer contour stays more or less intact?
Where do you cut, and how many pieces should it become?
Luckily there turned out to be an answer to every question - and in the end even a brand-new coinage from the German words for root (Wurzel) and puzzle :-)
Anyone who thinks assembling 21 pieces is a doddle should know that the individual pieces have up to six sides, are arranged across two levels, and sometimes wobble a little, too...
I nabolaget blev en grund ryddet. Rødderne dannede et lille bjerg ved siden af fortovet, som jeg gik forbi igen og igen i månedsvis.
En skønne dag faldt mit øje så på en bestemt rod. På grund af de særlige vækstmønstre virkede klumpen meget lovende på mig!
Efter at have skrællet barken af stod jeg med spørgsmålet: hvordan kunne jeg synliggøre så meget som muligt af det fantastiske indre træbillede?
Da fik jeg idéen til et rodpuslespil - men hvordan saver man nogenlunde retvinklet i en krop, der udelukkende består af fremspring og friformede flader? Hvordan tørrer man træet, så det ikke revner, og man ikke skal vente endnu to år med bearbejdningen?
Hvordan opnår man et meget tyndt savsnit, så rodens ydre kontur i nogenlunde grad bevares?
Hvor skærer man, og hvor mange dele skal det blive til?
Heldigvis var der svar på alle spørgsmål - og til sidst endda en helt ny ordsammensætning af rod og puslespil :-)
Den, der tror, det er en smal sag at samle 21 brikker, skal vide, at de enkelte dele har op til seks sider, er fordelt i to plan og af og til vipper de også en lille smule ...